Sådan gør du

Når du har besluttet dig for de første billeder til din personlige babybog, er det tid til at komme i gang. Du skal først oprette dig som bruger. Det kan du gøre via facebook eller med mailadresse og adgangskode. Så er du klar til at udfylde din bog.

  • 1.
    Start din babybog.
    For at uploade billeder skal du først logge ind og dernæst enten vælge en skabelon til din nye babybog eller fortsætte på en igangværende bog. Gå dernæst til den måned eller begivenhed, hvor du ønsker at indsætte billeder, og tryk på plusset i den hvide ramme. Vælg så upload fra din computer eller mobil. Du kan forstørre eller flytte billedet rundt i rammen eller trykke på skraldespanden og uploade et nyt billede. Det er også muligt at tilføje en kort tekst nederst i rammen.
  • 2.
    Øverst i venstre hjørne kan du løbende se, hvor mange tomme billedfelter du har tilbage. Hvis der er tomme felter, når du afslutter din babybog, vil de automatisk blive til en blank side i samme baggrundsfarve som resten af bogen. De sider kan du eventuelt bruge til senere at indsætte en hårtot eller noget andet personligt i bogen.
  • 3.
    Når du er færdig med at udfylde bogen, så tryk på Bestil bog øverst i højre hjørne. Du vil herefter blive ledt ind på vores betalingsside, hvor du skal udfylde leveringsoplysninger, samt om du ønsker bogen indbundet i lærred eller læder.

    Bogen bliver leveret direkte til dig efter ca. 3 uger.

Obs! Billedformat

Vi anbefaler at anvende billeder i jpg-format, samt at dine billeder er minimum 2000px X 1500px for det bedste resultat.
Det er dog ikke muligt at uploade billeder, som er større end 10 MB.